Elof2.jpg

Tobias Elof

Som verdens første musikkonservatoriebachelor med ukulelen som sit instrument, har danske Tobias Elof på få år rejst hele verden rundt med det lille firstrengede instrument som sin trofaste ledsager. Turnerer i Europa, Asien og selvfølgelig ukulelens hjemstavn Hawaii, samt to DMA-nomineringer er allerede skrevet ind i soloartistens historie, og det virker kun til at være begyndelsen. Debutalbummet ’Ukulele Meditation udkom den 8. juni 2017 og står som et tydeligt vidnesbyrd for Tobias Elofs fascination af sit instrument, og en stor lyst til at gøre dets lyd til sin egen. Derfor skinner de nordiske rødder også tydeligt igennem, når Tobias Elof træder på scenen med ukulelen. Folkemelodier fortolkes på finurlig vis, og med en rolig aura flydende gennem hele lydbilledet formår Tobias Elof med ukulelens ganske lille lyd, at drømme sig selv og publikum ud i Nordens smukke natur og helt ud i den store verden.

 

Tobias Elof spiller i det turkise telt torsdag d. 6. september klokken 17:30