MARY JEAN

YOGA-KONCERT M. ISABELLA WESTH

maryjean.jpg

Musikkens ånd og kroppens bevidsthed smelter sammen i smuk yoga-koncert med MARY JEAN og Isabella Westh.

Den fremadstormende artist MARY JEAN har altid næret stor kærlighed til musikkens healende, omfavnende og spirituelle kræfter. Hendes forunderlige tribal pop, der blander naturinspireret lyrik med nordisk synths og afrikanske rytmer, har de seneste år bjergtaget det danske publikum og lagt soundtrack til smukke rejser ud i universet og ind i sindet. Nu forener MARY JEAN sin musik med fysisk udfoldelse og tilstedeværelse i et nyt koncept. Under guidance af den erfarne yoga-instruktør Isabella Westh skaber de to en ny synergi og multisanselig koncertoplevelse for sind, krop og sjæl.

Koncerten er åben for alle og kræver ingen tilmelding. 

MARY JEAN inviterer til yoga-koncert i det turkise telt søndag den 1. september klokken 12:00.