32960566_1804894196235964_7770579725277200384_o.jpg
 FOTOS: Mads Christensen

FOTOS: Mads Christensen

Ipek Yolu

Skabt direkte i forlængelse af en farverig og festlig jam-koncert i maj måned, er Ipek Yolu det nyeste skud ud af Aarhus' farverige, skæve og legesyge rootsmusik-miljø. Navnet Ipek Yolu (tyrkisk for Silkevejen) står for det vidtrækkende musikalske møde bandets tre medlemmer skaber. Repræsenteret i Ipek Yolu er nemlig både det prisvindende hybrid-band Hudna med Orhan Ozgür Turan, og det elektroniske tropical bass-orkester Junglelyd med Kenneth Rasmussen og Lasse Aagaard. Anatolske traditioner, vestlig elektronisk dub og tribal roots-tendenser som eksempelvis cumbia og bhangra mødes således i et grænsebrydende lydunivers udfoldet i nytænkende improvisationer og danseinviterende melodier. Koncerterne med Ipek Yolu er altid rent jam og improvisation. Altid en øjeblikslyd, hvor forbindelsen mellem publikum og de tre musikeres kreativitet og musikalske lyst skaber musikken, udtrykket og festen.

 

Ipek Yolu spiller i det turkise telt fredag d. 7. september klokken 23:00