18766814_1395991433828972_5125574079198195220_o.jpg

Djala

Djala er en syv mand høj Aarhus-gruppe, der på et fundament at vestafrikanske musiktraditioner spiller et legende, inviterende og feststartende mix af uptempo highlife, syret synthesizers funk og svedig improvisation. Anført af den karismatiske forsanger og sangskriver, Modou Traoré, der har rødder i både Senegal og Mail, lægger gruppen til de melodiøse elementer en tætpakket rytmebund af sabartrommer, talking drum, djembe, congas, bas og trommer. Alle lyde og rytmer flettes dog på imponerende vis sammen, og giver næring til et fælles udtryk toptunet til at få hvem som helst til at danse. Præcis som i den Malienesiske mandinge-kultur, hvor Djala er et specielt træ med helende kræfter, er Djalas musik herhjemme den bedste medicin mod fødder støbt i cement. Når bandet først går på scenen, er det svært ikke at lade sig rive med og give slip.

 

Djala spiller i det turkise telt torsdag d. 6. september klokken 20:30