FB_IMG_1533735951952.jpg

DJ Sabs

Med en baggrund i antropologiens verden, en uudtømmelig nysgerrighed på nutidige folkemusik i alle afskygninger og et dagligt virke som booker for flere anerkendte roots-bands, er der ikke mange afkroge af det danske global roots-musiklandskab Sabina Smailagic ikke er velbevandret i. Læg dertil en scene, et par højtalere og en mixerpult, og du får en DJ med en fantastisk forståelse for musikkens rejser og udviklinger på tværs af landegrænser, traditioner og idéer. Med sig til dette års besøg i det turkise telt tager DJ Sabs et global DJ-set, fyldt med balkan style, moderne roots-folk, oriental dub, desert blues og rock. Med andre ord kan publikum glæde sig til at blive taget ved hånden og ført på en verdensomspændende tur ud i det ypperste af roots-musik.

 

DJ Sabs spiller i det turkise telt onsdag d. 5. september klokken 17:30