BIBI AHMED &

GROUP INERANE

bibiahmed.jpeg

Stålfast guitarrebel skyder en ny æra af Saharas verdenskendte ørkenrock i gang. 

Med et evigt fokus på håb, lighed og anerkendelse hænger Tuareg-rocken uløseligt sammen med nomadefolkets undertrykkelse og lange politiske kamp for fred og plads til at leve. Formet af netop denne kamp, og med en brændende kærlighed til sit folks musik, står Bibi Ahmed som spydspid i Group Inerane og repræsenterer den nye lyd af Tuareg guitarrevolutionen. Med en hjemsøgende blanding af roots rock, blues, traditionel folkemusik og guitar-psykedelia giver Bibi Ahmed oprøret en ny stemme og fører således kampen videre ind i en ny generation. Hypnotiserende, og på samme tid opløftende og hjerteskærende, puster gruppen endnu mere liv i en musikalsk bevægelse, der i hænderne på navne som Tinariwen, Tamikrest, Terakaft og Bombino allerede har rejst verden rundt. Nu ankommer ørkenrocken atter til Aarhus, og det med en enestående ny figur i front.

Bibi Ahmed spiller i det turkise telt fredag den 6. september klokken 21:00.